Google anmeldelser
5.0
×
Facebook anmeldelser
5.0
×
js_loader

Hvad betyder “bæredygtig”?

Er udtrykket “miljøvenlig” bedre end “bæredygtig”? Hvad er forskellen mellem ”Climate Neutral” (eller klimaneutral) certificerede brands og ”B-Corp” certificering? Er etisk lavet det samme som ”Fair Trade”?

At se alle disse ord på webshops og forskellige etiketter kan være en smule forvirrende. Nu hvor folk begynder at bekymre sig mere om, hvorvidt de produkter de køber, er miljøvenlige eller ej, ”grønvasker” mange virksomheder deres produkter for at fastholde kunder og øge salget.

Greenwashing kan være bevidst eller ubevidst vildledning. Virksomhederne ved, at bæredygtighed er vigtigt for forbrugerne, og ser det derfor som en markedsføringsmulighed snarere end en opfordring til at lave reelle ændringer for en bedre planet. Der fremsættes ofte påstande med iørefaldende udtryk, grønne etiketter eller “miljøvenlige” påstande uden nogen certificering eller validering.

I dette blogindlæg kigger vi nærmere på bæredygtighed og de forskellige certificeringer og anmærkninger, der findes på området. Vi håber, at indlægget kan hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om, hvilke virksomheder der harmonerer med dine ønsker for mere bæredygtige indkøb.

Bæredygtighed og bæredygtige mærker 

Bæredygtighed refererer til den miljøpåvirkning en virksomhed har. Bæredygtige virksomheder vil derfor ofte tage ansvar for:

  • Udligning af CO2-udledning
  • Donationer til miljøvenlige NGOer
  • Udnyttelse af sol- eller vindenergi til produktion
  • Genbrug eller upcycling af materialer
  • Reduktion af vandspild eller vandforurening

Ovenstående er eksempler på, hvordan en virksomhed kan agere bæredygtigt. Listen er naturligvis ikke udtømmende. Hvis en virksomhed påstår, at de er “bæredygtige”, kræves der ikke nødvendigvis nogen certificering for at fremsætte denne påstand. De bør dog være i stand til at støtte enhver påstand om at være bæredygtig.

En generel regel er, at hvis en påstand indeholder ordet “certificeret”, kræver det typisk en vurderingsproces. Herunder har vi listet de mest anvendte certificeringer samt begreber:

1 Percent for the Planet

Den internationale organisation forbinder virksomheder, der lover at det det, der svarer til 1 procent af deres bruttosalg med NGOer, der har brug for finansiering og støtte. Det hjælper virksomheder med at bruge deres tid og penge mod bæredygtighedsmål. Certificering er påkrævet for at virksomheder kan bruge 1 Percent for the Planet-logoet

Climate Neutral Certified

Denne certificering verificerer brands, der forpligter sig til at reducere og udligne CO2-udledning. Certificeringen tilskynder virksomheder til at ændre deres praksis for at være mere bæredygtige og reducere drivhusgasser.

Brands kan bruge Climate Neutral-logoet, når de er i gang med at blive certificeret sammen med en specifik tekst, der forklarer deres engagement. Dog kan Climate Neutral Certified-logoet kun bruges, når emissionskompensation er begyndt, og virksomheden er fuldt certificeret.

GOTS (Global Organic Textile Standard)

GOTS definerer krav til at sikre tekstilers økologiske status, lige fra høst af råmaterialer til miljømæssig og socialt ansvarlig fremstilling og mærkning. Dette giver en troværdig sikkerhed til slutforbrugeren. Virksomheder skal have en stor kontrol over deres forsyningskæde for at kunne bruge denne officielle certificering.

Grøn

“Grøn” er i dag et almindeligt udtryk i beskrivelsen af enhver indsats relateret til bæredygtighed og omfatter alle handlinger, der kan gavne miljøet.

”Grøn” er en bred beskrivelse, der kan bruge til alt fra arkitektur og mode til skønhedsprodukter og tekstiler. Der kræves ingen certificering for at mærke et produkt “grønt”.

Miljøvenlig og miljøbevidst

Begge termer er udskiftelige i beskrivelsen af produkter, procedurer eller virksomheder, der træffer beslutninger, der mindsker deres negative indvirkning på planeten.

For at et produkt skal være korrekt mærket som miljøvenlig bør emballagen forklare, hvorfor det er miljømæssigt ansvarligt. At vælge produkter mærket som miljøvenlig med en forklaring på dets emballage kan derfor være et bedre valg, end at vælge en virksomhed, der hævder at være “grøn”.

Bæredygtig

Udtrykket bæredygtig er lidt bredere end “miljøvenlig”. Det repræsenterer et bredere spektrum af initiativer fra miljøpåvirkning til sociale og økonomiske fordele på verdensplan.

Nogle virksomheder der hævder, at de er bæredygtige, er mere “bæredygtige” end andre, der identificerer sig med det samme udtryk. Det er derfor svært at sammenligne to virksomheder, der bruger dette udtryk, med hinanden, hvis man ikke samtidigt også kigger på andre parametre eller får bæredygtigheden uddybet.

Selvom der ikke er nogen præcis måling for en virksomheds niveau af bæredygtighed (medmindre de på en eller anden måde er certificeret bæredygtige), kan folk bruge dette som udgangspunkt for et dybere dyk ned i deres forretningspraksis for at lære mere. 

Bæredygtig betyder ikke nødvendigvis etisk

Social ansvarlighed er en yderligere komponent i en virksomheds værdier og er ikke nødvendigvis synonym med bæredygtighed.

Det kan derfor give mening at overveje andre aspekter af en virksomheds forretningspraksis, inden du handler med den. Har virksomheden fx rimelige lønpakker og har den sikre arbejdsforhold til alle medarbejderne? Samarbejder de med virksomheder, der behandler deres medarbejdere ligeligt og med respekt?

Nedenstående certificeringer fremmer socialt ansvar hos virksomhederne:

B-Corporation

B Corp-virksomheder opfylder de højeste standarder for ydeevne, ansvarlighed og gennemsigtighed i socialt og miljømæssigt ansvar.

Virksomheder skal bestå en streng vurdering af ledelse, medarbejdere, samfund, miljø og kunder og fokusere på løbende forbedringer og langsigtet robusthed for at kunne blive certificerede.

Fair Trade

Fair Trade-certificering kræver, at alle virksomheder holder standarder, der understøtter samfundsmæssig og individuel fairness, empowerment og miljøforvaltning. Det omfatter krav, der beskytter arbejdernes rettigheder, retfærdigt arbejde og bæredygtig forvaltning af mijøet.

Etisk fremstillet eller etisk udvundet
Etisk praksis kan dække alt fra at bruge en vis procentdel af genbrugsmaterialer i produkter til ikke at arbejde med faciliteter, der bruger børnearbejde.

Etisk praksis er vigtig, men det er lige så vigtigt at forstå de grundlæggende værdier for de virksomheder, der fremsætter disse påstande. Da termerne mangler specifikke certificeringsprocesser, bruges de ofte til markedsføringsformål. 

Når alt kommer til alt, er der en vis sandhed i, at alt der omhandler produktion af produkter, har en negativ indvirkning på vores miljø. Det gælder både ressourceforbrug til produktion, indpakning og emballage, transport eller salgs- og markedsføringsaktiviteter, så påvirker alle forretningsprocesser planeten på den ene eller anden måde.

Det er derfor, at det er så vigtigt at vælge med omhu og kun indgå samarbejder, der aktivt arbejder for at mindske deres indvirkning på vores planets begrænsede ressourcer.

Reklameartikler med kort varsel

Vil du med i biffen?

Husk at du får 2 gratis biografbilletter med din næste ordre, hvis du er tilmeldt vores månedlige nyhedsbrev.

PS: Du bliver ikke snydt for hverken popcorn eller sodavand.

Vi bruger cookies Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad cookies" for at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker på "Ok" herunder, så samtykker du til dette.

Luk