Google anmeldelser
5.0
×
Facebook anmeldelser
5.0
×
js_loader

Sådan skiller du dig ud fra dine konkurrenter på messen 

At deltage på en messe er en fantastisk mulighed for virksomheder, iværksættere og andre professionelle til at netværke, præsentere deres produkter, tiltrække nye kunder og bare generelt skabe synlighed omkring deres brand. Derfor er det vigtigt at være velforberedt og præsentabel. Det er dog ikke altid nok og er der mange udstillere på messen, kan man hurtigt blive overset i messehallen.  

Det er derfor vigtigt at skille sig ud fra konkurrenterne, så man kan blive en af dem, der bliver husket sidst på messedagen. Her er vores 4 bud på effektive strategier, der kan hjælpe dig med at skabe opmærksomhed og efterlade et varigt indtryk. 

Brug reklameartikler og giveaways 

En af de mest effektive måder at skille sig ud på er ved at bruge reklameartikler og giveaways. Folk elsker gratis ting og messebesøgende er ingen undtagelse. 

Hvis folk kan få noget nyttigt og unikt ud af at besøge din messestand, er chancerne for at de vil huske din virksomhed større. Overvej at tilbyde reklameartikler som muleposer, nøgleringe eller termoflasker. Det er genstande, som alle bruger. 

Noget til den søde eller salte tand, som f.eks. bolcher, chips eller chokolade, er også et hit – særligt på en lang messedag, hvor en lille forkælelse der kan få blodsukkeret op, er særlig værdsat. 

Reklamegaverne og logoslikket skal naturligvis være med tryk, så modtageren kan huske dig samt gå og reklamere for dit brand som det bliver eksponeret. 

Skab en indbydende og unik stand 

Din stand er dit ansigt udadtil på messen, og den bør være både indbydende og let genkendelig. Brug farver, bannere og grafik, der repræsenterer dit brand. Overvej også at bruge interaktive elementer som touchscreens, demoer eller prøver, der engagerer de besøgende. 

Profiltøj til dine medarbejdere, der matcher virksomhedens farver og logo, kan også hjælpe med at skabe et professionelt og ikke mindst sammenhængende udseende. 

Tilbyd en uforglemmelig (og måske opfriskende) oplevelse 

En anden måde at tiltrække opmærksomhed på er ved at tilbyde en oplevelse, som de besøgende vil huske. Dette kan være alt fra en kreativ fotoboks eller live præsentationer til en popcorn, kaffe- eller ismaskine, der serverer snack eller drikke i en lille to-go kop eller et bæger. 

Aktiviteter, der engagerer sanserne, som smagsprøver, musik eller taktile oplevelser, kan også skabe en dybere forbindelse med de besøgende. 

Vær aktiv på sociale medier

Sociale medier er et kraftfuldt værktøj til at øge din synlighed før, under og efter messen. Brug platforme som Instagram, Twitter og LinkedIn til at annoncere din deltagelse, dele live-opdateringer og poste billeder og videoer fra din stand. 

Husk at opmuntre besøgende til at tage billeder ved din stand og evt. bruge et specifikt hashtag, så du kan nå et bredere publikum og skabe mere engagement. 

At skille sig ud på en messe kræver kreativitet, planlægning og engagement. Ved at følge vores 4 bud kan du dog øge din synlighed og gøre et varigt indtryk hos de besøgende. Hver interaktion er en mulighed for at præsentere dit brand og skabe relationer, der kan føre til fremtidig forretning.

Vil du med i biffen?

Husk at du får 2 gratis biografbilletter med din næste ordre, hvis du er tilmeldt vores månedlige nyhedsbrev.

PS: Du bliver ikke snydt for hverken popcorn eller sodavand.

Vi bruger cookies Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad cookies" for at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker på "Ok" herunder, så samtykker du til dette.

Luk