Fitnesscentre og sportsklubber har et unikt potentiale for at udnytte branded promotion til at skabe stærke, visuelle forbindelser med deres medlemmer. Ved at tilbyde velvalgte reklameartikler, som f.eks. sportstasker og håndklæder med logo, kan disse centre ikke blot styrke deres identitet, men også bidrage til en følelse af fællesskab og loyalitet blandt deres medlemmer.
I dette indlæg kommer vi ind på fire produkter, der kan booste din markedsføring af dit fitnesscenter eller sportsklub.
En følelse af community: Håndklæder med logo
Et simpelt, men effektivt produkt at fremhæve dit brand med er håndklæder med logo. Mange sportsklubber og -centre har længe tilbudt deres medlemmer håndklæder med logo som de kan købe eller vinde ved bl.a. give aways. Sportshåndklæder er ikke blot praktiske at bruge i fitnesscentret og andre offentlige rum som i svømmehallen eller på stranden, men giver også brugeren en følelse af tilhørsforhold og fællesskab. Mens de er med til at skabe et helhedsindtryk og sætte et professionelt præg, skaber de samtidig synlighed i det offentlige rum.

Branding, der slukker tørsten: Flaskevand med logo
Flaskevand med logo, der sælges i automater eller ved receptionen, giver både en praktisk løsning for medlemmerne og en reklameplatform for fitnesscentret. Vandflasker er en af de mest anvendte genstande under træning, hvilket gør dem til et perfekt sted at eksponere dit brand. Folk har også tendens til at tage flaskerne med sig, hvilket forlænger synligheden, når de bruger dem på farten. Dette gør flaskevand med logo til en subtil men effektiv måde at sprede kendskab til din sportsklub eller dit fitnesscenter på.
Mobil reklame i bybilledet: Sportstasker med logo
En genstand, der er mindst lige så brugbar som sportshåndklæder, er naturligvis sportstasker med logo. Folk, der bruger en sportstaske, reklamerer for fitnesscentret eller sportsklubben, hver gang de bevæger sig rundt i byen. Udover at bruge taskerne til træning har mange også tendens til at bruge en sportstaske til andre ærinder – det være sig alt fra en tur til svømning til en weekendtur i det fri. Dette gør sportstasken til en praktisk og stærk visuel markedsføringskanal.

Energibarer og nødder for ekstra energi: Snacks med logo
Snacks med logo, som f.eks. peanutbarer og små poser med nødder, kan være en populær tilføjelse i fitnesscentre og sportsklubber. De tilbyder en hurtig og sund løsning til at stille sulten og for et energiboost efter træning, og når dit logo er trykt på emballagen, fungerer det som et ekstra minde om brandet. Snacks med logo kan placeres ved receptionen eller i automater og er med til at skabe en forbindelse mellem dine produkter og en positiv oplevelse efter træning.
For fitnesscentre og sportsklubber der ønsker at drage nytte af branded promotion er der mange muligheder. Ved at inkludere produkter som håndklæder, sportstasker, flaskevand og snacks med logo i deres markedsføring kan de på en subtil måde blive en del af deres medlemmers daglige træning og sociale liv. Mens det bidrager til en følelse af fællesskab, skaber det naturligvis også synlighed i gadebilledet.