Der findes forskellige navnemærker (eller navnelapper) derude, og du er muligvis kommet forbi nogle af dem. I dag kan man nemlig sætte navnemærker på alt fra tøj og ting som madkasser, bøger, legetøj og andre ejendele, til postkasse ude foran døren og børnenes skab i børnehaven. Disse små etiketter kan dog også bæres som personlige navnemærker.
At bære personlige navnemærker kan være en effektiv måde at skabe forbindelse og lette kommunikationen i forskellige situationer, da man kan bruge navnemærker fra professionelle netværksarrangementer til sociale begivenheder.
En person, der har et selvklæbende navnemærke på, er straks mere tilgængelig. En virksomheds bedste aktiv er dens medarbejdere. Kunder, der interagerer med medarbejdere, der bærer holdbare navnemærker, er mere tilbøjelige til at få en indbydende og positiv oplevelse. Og med disse erfaringer følger kundeloyalitet.
Navnemærker er små, men vigtige elementer af din fremtoning, der har indflydelse på, hvordan andre opfatter og interagerer med dig. Det rigtige navnemærke kan lette introduktioner og gøre det nemmere for folk at huske dig i fremtiden. Og det gode ved dem er, at navnemærker er forholdsvis billige og kan sættes på næsten alt tøj.
For at sikre, at dit navnemærke fungerer optimalt og du får mest muligt ud af dem, er det værd at tage et nærmere kig på, hvordan det er designet, placeret og båret.
Gør det læseligt
Skriftstørrelsen og klarheden af dit navn og din titel er afgørende for, hvor effektivt dit navnemærke fungerer. Størrelsen på dit navnemærke bør være læseligt fra 1,5 til 2 meters afstand.
Vælg en enkel skrifttype og en skriftstørrelse, der er stor nok til, at potentielle forretningspartnere og kunder ikke vil kæmpe med at læse den. Vælg også en kontrastfarve til baggrunden. Dette sikrer, at din tekst ikke går tabt, når nogen vil læse den.
Dit navn bør være fokus på navnemærket. Din titel skal være mindre end dit navn, men stadig være letlæselig. Det bør også følge samme stil og design som dit navn, eller måske med en lille variation, såsom i kursiv eller understreget.
Hold din virksomheds logo i en rimelig størrelse. Ligesom dit navn skal det være synligt på kort afstand og genkendeligt.
Tilføj farve – men ikke for meget
Når du vælger farver til fuldfarve navnemærker, bør du sørge for, at de ikke distraherer fra din virksomheds logo. Vælg en baggrund og skriftfarve, der vil komplimentere dit logo i stedet for at tage fokus fra det. Sort eller mørkeblå er klassiske, professionelle skriftfarver, og mange foretrækker en hvid baggrund, da det giver maksimal synlighed.
Kontrastfulde, komplimenterende farver er en nem måde at sikre, at dit navnemærke forbliver fremtrædende, mens det sikrer et professionelt udseende. Farverne bør ikke være for lyse, da det kan distrahere mere end at skabe interesse.
Hvordan skal selvklæbende navnemærker bruges?
Hvis du har valgt et navnemærke, der skal fastgøres eller stryges på din skjorte, så hav en klar idé om, hvor på dit tøj, den præcis skal sidde. Under alle omstædnigheder er den mest effektive placering 3-4 centimeter under dit kraveben, til den ene eller den anden side.
Overvej at placere det på højre side af brystet, da dette er det naturlige synsfelt, når du hilser på folk med din højre hånd. Hvis du er venstrehåndet vil det modsatte selvfølgelig være oplagt. Dette vil placere dit navneskilt i den direkte synslinje for dem, du hilser på.