Google anmeldelser
5.0
×
Facebook anmeldelser
5.0
×
js_loader

Trends inden for reklameartikler: Undgå at budgettet skrider

Virksomheder har alle dage haft et ønske om at promovere deres brand ved hjælp af reklameartikler. Det kan være en oplagt måde at være værdiskabende over for et kundesegment, samtidig med at man er synlig uden af den grund at være påtrængende.

Der findes et væld af forskellige reklameartikler. Kunsten er at skabe et produkt, som modtageren ynder at benytte sig af, uden at man nødvendigvis bruger hele marketingbudgettet. I løbet af de seneste par år er især teknologiske produkter, såsom USB-sticks og powerbanks, blevet mere og mere populære. Det er produkter, der bliver brugt regelmæssigt, og ofte står frit fremme, når de ikke er i brug, hvilket sikrer virksomheden en høj grad af synlighed.

Både powerbanks og USB-sticks er dog produkter, hvor stykprisen er markant højere, end helt klassiske reklameartikler, som fx kuglepenne, nøgleringe og keyhangers. Man kan dog argumentere for, at brugsværdien er højere, og hvis en reklameartikel kun skaber værdi, når den bliver brugt, kan pengene være givet godt ud.

Opgavebeskrivelsen har derfor ikke nødvendigvis ændret sig. Det handler stadig om at finde den bedste kvalitet, samtidig med at man holder omkostningerne i kort snor. Udfordringen er derfor at få kontakt til de rette producenter i lande med lave produktionsomkostninger, der kan tilbyde et high-end produkt til den laveste pris.

En tredje – ikke uvæsentlig – faktor er om producenten, lever op til de gældende miljømæssige forskrifter i vores del af verdenen. Når dit brand skal associeres med en given reklameartikel, bør du være opmærksom på, at alle elementer i forsyningskæden lever op til den standard, som I selv lægger for dagen.

I dette indlæg får du gode råd til, hvordan du finder de reklameartikler, der kan tilføre dit brand og din virksomhed værdi. Læs videre og bliv bedre rustet til at vælge jeres næste reklameartikel.

Wearables

Wearables er produkter, som på den ene eller anden måde kombinerer teknologi med beklædningsgenstande. Teknologiske fremskridt har ført til en betydelig stigning i mængden af wearable produkter på markedet såvel som under udvikling.

I kraft af at teknologien har vundet større indpas, er omkostningerne igennem de seneste år faldet tilsvarende, hvilket gør, at teknologien er brugbar i forbindelse med reklameartikler. Reklameartikler med wearable-teknologi er i disse år en af de mest populære reklamegaver, der findes. Data fra Promotional Products Association International viser, at wearables således tegner sig for 32 % af salget imod fx 7 % for kuglepenne.

Som indkøber bør du sikre dig, at du får et produkt i en høj kvalitet. Mange teknologiske produkter fra især fjernøsten er i en så dårlig kvalitet, at de reelt ikke kan bruges af modtagerne. Centrale funktioner virker ikke, batterilevetiden er lav og produktet går i itu efter 3 dage. Hvis produktet er af dårlig kvalitet, risikerer du derfor, at det skader jeres omdømme. Med de rigtige wearables er chancen for at imponere dine kunder dog rigtig høje.

Luksusprodukter

Produkter i en høj kvalitet er en god måde, hvorpå du kan vise medarbejdere, kunder og samarbejdspartnere, at de er værdsatte. Det kan fx være ved hjælp af gavekurve, dansk design eller kvalitetschokolade. Udfordringen med luksusprodukter er, at de er svære at brande. Det er nemt nok at købe isenkram og køkkenudstyr i et lækkert design som gave til ens kunder, men straks sværere at få ens logo på. Derved går man glip af den synlighed, som ens investering kan give.

Et luksusprodukt, der i de næste par år vil blive mere og mere udbredt som reklameartikel, er vandflasker i plastik, der automatisk kan blande drinks sammen. Her er det muligt at give dine kunder en højt anvendelig gave og samtidig skabe brand awareness, da du selv kan bestemme både model, farver og tryk.

Miljøvenlighed

Det betyder mere og mere, hvor du får dine reklameartikler produceret, og du bør derfor sikre dig, at selve produktionen sker på forsvarlig vis og med omtanke for både nærområdet og selve miljøet. Reklamegenstande skal være produceret i bæredygtige materialer og i et arbejdsmiljø, der er sundt for de involverede. Dertil kommer brugen af kemikalier m.m., der skal overholde både produktionslandets og brugslandets lovgivning.

Det er dit ansvar som indkøber at sikre dig, at din samarbejdspartner i denne henseende kan levere mere end blot et godt design og et innovativt produkt. Miljøet skal også tilgodeses.

Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os på 7171 2071. Vi giver gerne råd og vejledning til, hvordan I får de bedste produkter, der skaber værdi for både jer og modtageren uden at belaste miljøet.

Reklameartikler med kort varsel

Vil du med i biffen?

Husk at du får 2 gratis biografbilletter med din næste ordre, hvis du er tilmeldt vores månedlige nyhedsbrev.

PS: Du bliver ikke snydt for hverken popcorn eller sodavand.

Vi bruger cookies Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad cookies" for at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker på "Ok" herunder, så samtykker du til dette.

Luk