Google anmeldelser
5.0
×
Facebook anmeldelser
5.0
×
js_loader

Spørgsmål og svar om firmagaver

Hvor meget må man give for i firmagave?

Som udgangspunkt er firmagaver skattepligtige for medarbejderen. Der er dog visse undtagelser og en skattefri bagatelgrænse for goder, der ikke overstiger et grundbeløb, der årligt bliver reguleret.

I 2024 udgør bagatelgrænsen 1.300 kr. pr. medarbejder. Hvis den samlede værdi af personalegoder overstiger beløbet på 1.300 kr., bliver gavemodtageren beskattet af værdien af alle goder.

Der gælder dog særlige regler for firmajulegaver, da julegaver der koster maksimum 900 kr. ikke bliver beskattet (2024), uanset om medarbejderen har modtaget andre tingsgaver i løbet af året til en samlet værdi over 1.300 kr. Hvis beløbsgrænsen er overskredet, er det kun de andre gaver der bliver beskattet med det fulde beløb.

Du kan læse mere om firmagaver og SKAT i dette indlæg [link til SKAT-teksten].

Hvad skal man være opmærksom på når man giver gavekort som firmagave?

Gavekort er populære firmagaver, men de er også underlagt særlige skatteregler. Et gavekort vil i praksis være skattepligtigt, med undtagelse af oplevelsesgavekort. Som udgangspunkt skal der altid betales skat af gavekort der 1) kan ombyttes til kontanter, 2) har en bred anvendelsesmulighed, 3) kan bruges til hele arbejdsgiverens varesortiment, og 4) er digitale, idet digitale gavekort kan byttes til kontanter.

Vær opmærksom på, at gavekortet kun gælder til få, udvalgte gaver hos en gaveudbyder på nettet, eller at gavekortet f.eks. kun gælder til én bestemt restaurant, hvor gavemodtageren kan bruge den til en speciel 3-retters menu. Gavekortet skal naturligvis stadig overholde bagatelgrænsen.

Du kan læse mere om gavekort som firmagave i dette indlæg [link til tekst om SKAT].

Kan firmagaver trækkes fra?

Ja, firmagaver kan trækkes fra i virksomhedens skatteregnskab for året, men omfanget og beløbet afhænger af gavens type og formål. Når du giver firmagaver, skal gavebeløbet indberettes som løn, og udgiften kan derefter trækkes fra som en driftsomkostning. Hvad angår lejlighedsgaver som f.eks. fødselsdage, barnedåb, konfirmation, så kan disse trækkes fra som en driftsomkostning, hvis de ikke er større end hvad der almindeligvis betragtes for passende.

Hvor tidligt bør man bestille firmagaver?

Planlægning er nøglen til succes, når det gælder firmagaver. Det er derfor en god idé at bestille gaver senest i starten af november for at sikre, at der er tid til levering og eventuel personalisering. Mange leverandører kan opleve travlhed i højsæsonen, så tidlig bestilling sikrer, at du undgår forsinkelser og har et bredere udvalg at vælge imellem.

I hvilke anledninger bør man give firmagaver til sine ansatte?

Julen er den mest oplagte anledning til at give firmagaver, men der er mange andre tidspunkter, hvor en firmagave kan være passende. Det kan være ved jubilæer, til påske, i anledning af runde fødselsdage, eller når en medarbejder går på pension. Gaver kan også gives som anerkendelse for særlige præstationer, ved forfremmelser, som tak efter et stort projekt, eller som en del af onboarding-processen for nye medarbejdere. Gaver i disse anledninger viser omtanke og værdsættelse, hvilket bidrager til medarbejdertilfredshed og loyalitet.

Vil du med i biffen?

Husk at du får 2 gratis biografbilletter med din næste ordre, hvis du er tilmeldt vores månedlige nyhedsbrev.

PS: Du bliver ikke snydt for hverken popcorn eller sodavand.

Vi bruger cookies Læs mere

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad cookies" for at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine cookie indstillinger eller hvis du klikker på "Ok" herunder, så samtykker du til dette.

Luk